Esben fra Norddjurs ny nazi-leder
Nazisternes nye formand i Danmark, Esben Kristensen, har ikke planer om en stor omvæltning af bevægelsen
- Vi fortætter stort set som hidtil. Den største forandring bliver nok det nye ansigt, siger Esben Kristensen til Ritzau.
- Der er aktiviteter med en hjemmeside og en radio, som kører. Det bliver noget i samme stil, fortætter Esben Kristensen, der betegner det kommende arbejde i bevægelsen som »en fælles opgave.
I 2005 forsøgte Jonni Hansen sig som nationalsocialisternes kandidat ved kommune- og regionsvalget i Greve Kommune og Region Sjælland.
Hans afløser vil ikke afvise, at han kaster sig ud i et tilsvarende forsøg.
- Det kan ikke udelukkes. Det kunne sagtens tænkes, at vi fortsætter med at stille op til lokalvalget, siger Esben Kristensen.
Dømte for at råbe "nigger"
Tilbage i 2001 blev Esben Kristensen dømt for at have overtrådt racismeparagraffen, da han råbte "nigger" efter Sydafrikas præsident Thabo Mbeki under et besøg i Danmark.
Tidligere var Esben Kristensen blevet idømt 40 dages fængsel i Østre Landsret i Aalborg. Dengang blev han dømt for at have svunget truende med en økse efter en mand, der forsøgte at komme ind til et hus, som bevægelsen ikke længere ejede i Nørresundby.
Kunne du forestille dig, at noget lignende kan ske, efter at du er blevet formand?
- Det håber jeg sandelig ikke, siger Esben Kristensen.