Ernemann til belgisk fodbold
Silkeborg IF's Steffen Ernemann skifter på en fri transfer til belgiske Zulte Waregem.
Steffen Ernemann ankom til Søholt for lige knap to år siden, da han skiftede fra AC Horsens. Siden har han medvirket i langt de fleste af SIF's kampe.
Nu skifter han så den midtjyske fodboldtilværelse ud med en belgisk , idet han netop har underskrevet en kontrakt med Zulte Waregem fra den bedste belgiske række, Jupiler League.
- Jeg vil altid tænke tilbage på min tid i Silkeborg IF som en rigtig god tid, og SIF er en klub, jeg en dag gerne vil vende tilbage til. Uden at der skal gå Oscar-tale i den, vil jeg virkelig gerne takke alle folk i og omkring klubben for mange store oplevelser, siger Steffen Ernemann til klubbens hjemmeside.
i alt blev det til 52 kampe og 14 mål for Ernemann i den røde trøje.