Erik Rasmussen: AGF lige så gode som FCK

AGF's træner Erik Rasmussen mener, at AGF's første 15 mand i truppen er lige så gode som FCK's og OB's.

Århusianske AGF har fået en drømmestart i superligaen. To kampe er spillet, og to kampe er vundet. På mandag skal de hvide møde OB fra Odense, og sidste års sølvvindere kan blive en stor mundfuld for AGF.

Men træner Erik Rasmussen tror på sit hold.

- Er deres trupper bedre end os? Det synes jeg ikke. Hvis vi snakker de første 15-16 mand, er hverken OB eller FCK stærkere end os. Derefter har de to måske en bedre bredde en os, men vi får et fingerpeg på mandag, siger Rasmussen til B.T.

Kampen finder sted i Århus klokken 19.00.