Erhvervsvenligheden er i top i Østjylland

De fleste af de østjyske kommuner klarer sig rigtig godt, når det kommer til erhvervsvenlighed

Landets tredjebedste erhvervskommune ligger i Østjylland.

Skanderborg Kommune indtager i år en tredjeplads i Lokalt Erhvervsklima, og det er en fremgang på to pladser i forhold til sidste år.

Det er Dansk Industri (DI), der ud fra 11 forskellige kategorier ud fra rangerer kommunerne efter, hvor erhvervsvenlige de er. Syv ud af ti af de Østjyske Kommuner går frem på listen.

Skanderborg opnår en topplacering i kategorierne brug af private leverandører, arbejdskraft og image.

- Skanderborg Kommunes indsats for erhvervslivet foregår ikke med store armbevægelser, derimod er man i kommunen helt suveræne til at yde erhvervsservice i øjenhøjde. Det vil sige, at kommunen er god til at sætte sig i virksomhedernes sted og skabe en ligeværdig dialog, siger formand for DI Østjylland Steen Bødtker i en pressemeddelelse.

Favrskov går også to pladser frem på listen og indtager en samlet femteplads. Randers Kommune hopper hele 33 pladser frem, og Odder Kommune går 30 pladser frem fra nummer 49 til nummer 19 på listen.

Erhvervsklimaet i Aarhus halter dog bagefter, og kommunen ligger i år som nummer 78 ud af de 96 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen. Det er syv pladser bedre end København, men dårligere end Odense og Aalborg, som ligger henholdsvis nummer 67 og 55.

Ifølge Dansk Industri er det særlig infrastrukturen, der trækker Aarhus ned i undersøgelsen.

Her kan du se hele listen over de østjyske kommuner, tallet i parentes er placeringen fra 2014.

Skanderborg 3 (5)

Favrskov 5 (7)

Odder 19 (49)

Horsens 30 (20)

Randers 36 (69)

Silkeborg 38 (63)

Norddjurs 68 (54)

Samsø 76 (90)

Aarhus 78 (67)

Syddjurs 83 (88)

Se alle resultaterne fra Lokalt Erhvervsklima 2015 lige her.

Herunder kan du høre Odders borgmester, Uffe Jensen (V), fortælle om kommunens indsats i forhold til erhvervsvenligheden.

(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

Odder kommune går 30 pladser frem i Dansk Industris årlige undersøgelse af det lokale erhvervsklima. Det er da ret OK

Posted by Odder Kommune on 2. september 2015