Erhvervslivet vil have letbane forlænget
I Brabrand vil virksomheder fra stort industriområde have den planlagte letbane til at gå længere end den tidligere Brabrand Station
Selvom der er knap 10 år til, at letbanen i Aarhus står færdig, så kører debatten om dens placering og længde allerede for fuld drøn. Nu kan stiften.dk fortælle, at erhvervsdrivende i Brabrand gerne så, at letbanen ikke stopper ved den gamle station.
Erhvervslivet vil nemlig kæmpe for at få letbanen forlænget, så den også kan servicere de store virksomheder i det såkaldte Logistikparken, som ligger længere ude. Her holder blandt andre Jysk og HK Østjylland til.
SF: Drop tunnel og invester i letbane
- Logistikparken er oplagt som sidste stop, for her er også langt over 1000 arbejdspladser. Alt andet vil simpelt hen være ulogisk. Det er altså uambitiøst at stoppe ved den gamle station. En letbane ud til Logistikparken er step 1 i vores ønskescenanio. Step 2 er øget tilgængelighed fra hele Jylland blandt andet via bedre forbindelser til lufthavnene, siger HR-direktør hos Jysk, Jan Verhoek, til avisen.
Forslaget bakkes op af Brabrand Erhvervsforening, og bolden ligger så hos Aarhus Kommune nu. Herfra lyder det, at der ikke er taget nogen endelig beslutning om endestationen endnu, og kommunen vil lytte til borgerne.