Erhvervsboss forlader Århus
Erhvervsmanden Peter Johansen forlader Århus i håb om at kunne bruge mere tid sammen med familien.
30. aug 2005, kl. 11:13
Mere end 30 dage gammel
Stifteren af lysfirmaet Martin-gruppen, Peter Johansen, har sat sit hus til salg og flytter fra Århus.
Den østjyske erhvervsmand ønsker ifølge Jyllands-Posten at drosle ned og i stedet bruge mere tid sammen med familien. Til avisen siger han, at det næste, vi hører fra ham, bliver hans dødsannonce.
Peter Johansen er netop fyldt 50 år. Han og hans familie ejer i forvejen en herregård ved Nissum Fjord, men han vil dog ikke afsløre, om det er her, familien skal have fast bopæl.
Peter Johansens århusianske bolig, i folkemunde kendt som 'Lille Marselisborg'. kan købes for den nette sum af 24 millioner kroner.