Erhvervs-lufthavn i Randers i fare

Miljøankenævnet har givet naboer til flyvepladsen ret i deres klager.

Det Midtjyske Lufthavnsråds drøm om en international erhvervs-lufthavn i Randers er ved at smuldre.

I et dokument slår Miljøankenævnet fast, at miljøet ikke kan bære en udvidelse af den nuværende flyveplads, skriver Randers Amtsavis i dag.

Det er to naboer til flyvepladsen, som har været primus motorer i klagesagen, og som nu har fået ret af Miljøankenævnet. Det er Hasse M. Pedersen og Jørn Henrik Jacobsen.

- Vi er naturligvis meget glade for beslutningen, siger Hasse Pedersen.

De to mænds protester har medført, at Miljøankenævnet i sit udkast til afgørelse har besluttet at ophæve hidtidige beslutninger siden 2003 om vilkårene for driften af Randers Flyveplads. Indtil fornyet behandling af sagen gælder dog de nuværende vilkår.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig