Er ulven tilbage i fårefolden?
Hvilket dyr tror du, der er på billedet?
Ulven, der strejfer i området nær Silkeborg er måske fanget på billedet ovenfor.
Det er Claus Mathiasen fra CMP Import, der har sat to kameraer op ved landmand Sven Johansens fårefold nær Silkeborg. Billedet viser et rovdyr, der strejfer på landmandens grund.
- Det er muligt, det er ulven, som vores kameraer har fanget på billedet, siger Claus Mathiasen fra CMP Import til TV 2 |ØSTJYLLAND.
Ulven har formentligt indtil videre kostet landmanden lidt over tyve får, og i torsdags måtte endnu tre får lade livet efter, at det strejfende rovdyr havde været på besøg igen.
- Et sted var hegnet trykket og fuld af uld og blod. Så fik jeg rigtig bange anelser, har Sven Joensen tidligere sagt til TV 2 |ØSTJYLLAND.
Det kan umiddelbart være lidt svært at se, hvad der rent faktisk er på billedet, erkender Claus Mathiasen fra CMP Import.
- Det kan også sagtens være, at det bare er en ræv, men uanset hvad, så bliver vi ved med at overvåge området derude. Så hvis ulven vender tilbage, fanger vi den med kameraet, slutter han.
Bedøm selv på billedet ovenfor, hvilket dyr, du tror, der er på billedet.