Er stærekasser løsningen?

Kamerer kan få bilister til at respektere det røde lys

01:49

1 af 2

Mange bilister ignorerer hver dag det røde lys i de østjyske vejkryds.

I de seneste dage har TV 2 | ØSTJYLLAND dokumenteret, hvordan bilister træder på speederen i stedet for bremsen, når det bliver rødt.

Løsningen på problemet kan dog meget vel findes mindre end to timers kørsel mod syd. I Flensborg umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse er der opsat 30 kameraer, der holder øje med bilisterne.

Se: Her køres der over for rødt

- Hver dag afslører vi mange trafiksyndere med disse kameraer. De får en bøde og skal betale, og nogle mister kørekortet. Det sker dagligt, siger talsmand for politiet i Flensborg Matthias Glamann til TV 2 | ØSTJYLLAND.

I 2001 var der i Aarhus en forsøgsordning med kameraer, der knipsede bilister, der kørte overfor rødt.

Men forsøget med de såkaldte stærekasser blev opgivet, fordi kvaliteten var for dårlig.

Se: Her blev Gertrud ramt

I Tyskland har det derimod fungeret fint i mere end fem år. Det inspirerer de konservative til at tage sagen op igen:

- Vi er nødt til at bruge teknologien til at hjælpe os, så vi forhindrer, at folk kører over for rødt lys - og dermed forhindrer at der sker færdselsuheld i lyskryds, siger retsordfører for Det Konservative Folkeparti Tom Behnke, der er valgt i Østjylland.

Se mere i videoen øverst på siden.