Er Randers bedst til at læse?
Randers Kommune har stor succes med projekt 'Nordbyen læser'
Randers Kommune høster lige nu stor anerkendelse for sin indsats for at få unge i kommunen til at læse.
Kommunens læseprojekt er led i undervisningsministeriets store læse-kampagne 'Danmark læser'.
I morgen bliver det afsløret, hvem af 12 finalister, der bliver kåret som Danmarks bedste læsekommune, og en af finalisterne er altså Randers Kommune.
Det, der gør Randers Kommune speciel, er, at man udover den almindelige indsats også har haft succes med at få udsatte børn og unge til at læse. Men også på Nørrevangskolen i Nordbyen i Randers, har de unge fået smag for at læse.
Det er projekt 'Nordbyen læser', som er en del af 'Danmark læser' har fået de unge til at interessere sig for at læse. Byens bibliotek er hovedkraft bag projektet.
- Jeg tror, at det har haft en stor betydning. Vi kan se, at vi har uddelt omkring 1.000, siger Eva Bisbjerg, formidlingschef ved Randers Bibliotek
- Alle har givet udtryk for, at de synes, det var rigtig fedt. Især det, at kunne dele det i fællesskab med andre, siger Eva Bisbjerg.
Du kan se hele indslaget i videoen øverst i artiklen.