Er klar med studieboliger
Studerendes boligjagt er skudt i gang
Hver sommer er det et velkendt problem, at der ikke er nok SU-venlige boliger eller værelser til leje til de studerende. Denne sommer er ingen undtagelse. Men i Randers er der rigeligt at tage af.
Det tager kun en halv time med toget at komme fra Randers til Aarhus. Er man villig til at pendle, er der masser af penge at spare - for i Randers har de boliger ledige.
Der er flere ungdomsboliger i boligforeninger, der lige nu er ledige og klar til overtagelse. Det eneste, det kræver, er et studiebevis.
Der er penge at spare ved at flytte til Randers - også når det gælder ejerlejligheder og andelsboliger. I mnage tilfælde kan man sidde for en månedlige husleje, der er 1.000 kroner mindre, end det koster at sidde i en kollegielejlighed. Ofte er problemet med kollegielejligheder, at det er dem, der bliver taget først.