Er du den nye lottomillionær?

Vinderkupon købt hos Boulevard Kiosken

To danske spillere har hver vundet 4.216.202 kroner - og begge på en Lyn Onsdags Lotto.

Den ene vinder er sandsynligvis fra Randers-området, da vinderkuponen er købt hos Boulevard Kiosken på Nørre Boulevard 69 i Randers.

Den anden danske vinderkupon er købt på sydfyn. Og så er der også en heldig nordmand, der nu er 4.2 millioner kroner rigere.

 

De nybagte vindere vil få tilbudt økonomisk rådgivning af Danske Spil - ligesom alle andre spillere, der vinder mere end 1,5 millioner kroner. 

Danske Spil oplyser, at de endnu ikke har hørt fra vinderne.