Er det ikke... Nej!

Svært at skelne mellem hunde og ulve

Disse fem hunderacer kan let forveksles med ulve. Nederst ses Grønlandshund og Saarloos wolfsdog. Den ægte vare ses nederst til højre.

Det kan være svært at skelne visse hunderacer fra ulve.

Det fastslår zoolog og rovdyrekspert Mogens Trolle fra Statens Naturhistoriske Museum, efter at TV 2 | ØSTJYLLAND i går offentliggjorde en privat video-optagelse af et fritgående dyr, der kunne minde om en ulv.

Ifølge Mogens Trolle er det ulvelignende dyr fra området omkring Mossø dog ikke en ulv, men i stedet en hund. Det skyldes både dyrets udseende og adfærd, fastslår han.

Se: Hund eller ulv?

Mogens Trolle administrerer Danmarks største ulveforum, Ulv i Danmark. Her har han lagt videoklippet fra området ved Mossø ud i håb om, at brugerne kan løfte sløret for, hvilken hunderace der er tale om.

- På forummet er der mange eksperter i hunderacer, og en del af dem hælder til tjekkoslovakisk ulvehund, en anerkendt hunderace, der er fremavlet ved at krydse schæfer med ulv. Det mener jeg er et bedre bud end Siberian husky, siger Mogens Trolle til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se Facebook-side: Ulv i Danmark

Ifølge Mogens Trolle er der flere hunderacer, der minder meget om ulve, deriblandt tjekkoslovakisk ulvehund. I billedet øverst på siden kan du se fem eksempler på hunderacer, der af mange vil blive forvekslet med ulve.