Enlig mor anker udsmidningsdom
Enlig mor til syv børn anker dom, der siger, at familien skal flytte ud af lejlighed p.g.a. søns kriminalitet.
Den lejerfamilie i Brabrand Boligforening, som forleden blev dømt til udsmidning pr. 1. juni i år, vil anke boligrettens afgørelse til Vestre Landsret. Det oplyser advokat Niels Schou til Ritzau.
Boligforeningen har forsøgt at få smidt tre familier ud af deres lejligheder, fordi større drenge i familierne er blevet dømt for grov kriminalitet i boligområdet.
Boligretten i Århus bestemte for en uge siden, at to familier kan blive boende, mens en tredje familie - en enlig mor med syv børn - skal fraflytte sin lejlighed, fordi familiens store dreng har begået kriminalitet over for andre lejere.
Brabrand Boligforening har endnu ikke afgjort, om den vil anke boligrettens dom mod de to andre familier. /ritzau/
LÆS OGSÅ:Naboer" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13870">Naboer jubler over udsmidning (7/4-2006)-" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13862">- Udsmidning løser intet (6/4-2006)Boligforeninger" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13861">Boligforeninger glade for dom (6/4-2006)Ok" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13859">Ok at smide familie ud (6/4-2006)