Enhedslisten vil skabe flere jobs
Ny kampagne har fokus på beskæftigelse
Enhedsliseten i Aarhus vil have flere jobs i Aarhus, derfor skyder de nu en ny beskæftigelseskampagne igang.
Mandag den 8. april starter Enhedslisten i Aarhus deres nye kampagne, der overordnet har for øje at øge beskæftigelsen. Derudover ligger fokus på brugen og misbrugen af løntilskudsjob og skabelse af grønne jobs.
- Med beskæringen af dagpengeperioden står mange aarhusianere i en forfærdelig situation - nemlig med udsigt til at miste deres forsørgelsesgrundlag. Samtidig oplever vi, at Aarhus Kommune gennem de seneste år har nedlagt op mod 2000 stillinger. Når vi så ved, hvad arbejdsløshed koster både for den enkelte og for samfundet, så er vi nødt til at gøre noget, siger byrådsmedlem for Enhedslisten i Aarhus, Jette Jensen.
Kampagnen kører over de næste tre uger og vil indbefatte forskellige aktiviteter, happenings, forslag til byrådet og inde- og ude-arrangementer.