Enhedslisten diskuterer fattigdomsydelser i Herredsvang
Enhedslisten holder sommergruppemøde i Kulturhuset Herredsvang i det vestlige Aarhus for at sætte fokus på fattigdomsydelser
En tur i boligområdet Herredsvang i det vestlige Aarhus og en snak om fattigdomsydelser og millionærskat er det, der står på programmet i forbindelse med Enhedslistens sommergruppemøde.
I den forbindelse vil partiet komme med konkrete forslag, hvor man tager fra det Nikolaj Villumsen kalder ”Overdanmark”
- Helt konkret, så foreslår vi ny millionærskat og beskatning af aktiespekulationer. Så de her penge kan bruges til at sikre, at der ikke er fattigdomsydelser i Danmark og mindske uligheden, og det er der ærlig talt brug for, siger gruppenæstformand Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten.
Enhedslisten har valgt Herredsvang, fordi de mener, det er et af de områder, der vil blive ramt af regulering af fattigdomsydelser.
Læs også
- Herredsvangen i Aarhus er et af de områder, der kommer til at blive rigtig, rigtig hårdt ramt af fattigdomsydelser om regeringen og Dansk Folkparti, de nu gennemfører, siger Nikolaj Willumsen.
I sidste uge fortalte vi på tv2oj.dk, at de almene boligselskaber med boliger i blandt andet Gellerup frygter, at beboerne må flytte, fordi de ikke vil have råd til at bo i boligerne på grund af de nye fattigdomsydelser.
- Vi står over for en social massakre, hvor 10.000 mennesker vil blive ramt af de nye fattigdomsydelser. Vi vil gerne tale med de mennesker. Vi vil gerne have medieopmærksomhed på de mennesker, så vi tager en tur rundt i Herredsvang med de lokale unge, siger Nikolaj Villumsen, folketingsmedlem fra Enhedslisten.
I klippet herover kan du se interviewet med Nikolaj Villumsen