Enestuer halverer alvorlig forvirringstilstand hos ældre patienter

Risikoen for at blive ramt af den alvorlige tilstand delirium bliver halveret, når man får sin egen stue på sygehuset, viser nyt studie.

En enestue er med til at halvere ældre patienters risiko for at blive ramt af den alvorlige og farlige tilstand delirium.

Ro, tryghed og privatliv er noget af det, som en enestue er med til at give patienterne på sygehuset.

- Jeg har simpelthen nægtet at komme på hospitalet mange gange på grund af flersengsstuer. Der er alt for meget uro, og det er altså ikke noget, man bliver rask af, siger Ulla Koop Nielsen, der i øjeblikket er indlagt på Aarhus Universitetshospital.

Læs også Hans var menneskesky: Nu vil han hjælpe andre unge

Udover ro og privatliv er en enestue også med til at halvere ældre patienters risiko for at blive ramt af den alvorlige og farlige tilstand delirium, som er en forvirringstilstand.

Det viser et nyt studie med 1.014 patienter fra afdelingen for Ældresygdomme på Aarhus Universitet, der er foretaget i forbindelse med Aarhus Universitetshospitals flytning til Skejby.

01:58

VIDEO: Når ældre patienter får en stue for sig selv frem for at ligge på en flersengsstue, halveres deres risiko for at blive ramt af delirium. 

Luk video

Alvorlige konsekvenser

Studiet er foretaget af Sif Sund Blandfort, der er ph.d.-studerende og sygeplejerske ved Ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. 

DELIRIUM

Delirium er en alvorlig og hyppigt forekommende forvirringstilstand, der opstår pludseligt, ofte som følge af en simpel infektion som eksempelvis blærebetændelse eller lungebetændelse.

Delirium viser sig ved, at patienten har problemer med at orientere sig, er urolig, konfus og kan udvise psykoselignende symptomer.

Tilstanden er meget alvorlig og øger markant risikoen for længerevarende kognitive problemer, funktionstab og død.

 

Kilde: Aarhus Universitetshospital

- Delirium har nogle rigtig alvorlige konsekvenser for vores patienter, samtidig ved vi også, at der er øget risiko for at afgå ved døden, siger Sif Sund Blandfort, ph.d.-studerende og sygeplejerske ved Aarhus Universitetshospital.

Ifølge Sif Sund Blandfort viste studiet en markant forskel på antallet af patienter, som fik delirium. 29 procent af de patienter, som var indlagt på en flersengsstue, blev ramt af delirium under deres indlæggelse. På enestuerne er det tal blevet reduceret til 16 procent. 

Delirium har nogle rigtig alvorlige konsekvenser for vores patienter, samtidig ved vi også, at der er øget risiko for at afgå ved døden.

Sif Sund Blandfort, ph.d.-studerende og sygeplejerske ved Aarhus Universitetshospital.

- Den eneste forandring, vi har lavet, er sådan set, at vi har flyttet de fysiske rammer for patienterne, siger Sif Sund Blandfort, ph.d.-studerende og sygeplejerske ved Ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital.  

Enestuer har stor effekt

De nye enestuer har en stor effekt på patienternes oplevelse af at være på sygehuset.

- Vi har oplevet, at vores patienter er mere rolige og sover bedre, siger Kirsten Rahbek, der er sygeplejerske ved Aarhus Universitetshospital.

Læs også Nedslidt mor kæmper sig tilbage - by overrasker med rørende gestus

Selvom det kan være ensomt at bo alene, så er enestuer ifølge Ulla Koop Nielsen den bedste måde at tage sig af patienterne på.

Ulla Koop Nielsen er i øjeblikket indlagt på Aarhus Universitetshospital, for hende betyder det meget, at hun kan bo på enestue. 

- Det er det eneste rigtige, man har ro og kan komme sig under undersøgelser, og så er det dejligt at kunne tale med sin familie under private omstændigheder, siger Ulla Koop Nielsen, der er patient på Aarhus Universitetshospital.

På afdelingen for ældresygdomme i Skejby er i alt 32 enestuer fordelt på to plan.