Endnu en sommerdag venter: Høj sol og op til 27 grader
Lørdag starter en anelse blæsende, men vinden løjer af, og solen får magten
Det er ren deja-vu i Østjylland denne weekend. Det lune vejr fortsætter, og der er høj sol til alle. Det lover TV2 Vejrets vært Per Christiansen i hvert fald.
- Fredag var lidt blæsende, og er det stadig fra morgenstunden af lørdag. Men i løbet af dagen løjer vinden af, og så bliver det lummert – op til 26-27 grader, siger Per Christiansen.
Læs også
Hos DMI er meldingen dog samtidig, at der er risiko for en lokal regnbyge i Østjylland lørdag, men det bliver ikke meget nedbør, vi får.
Det kan vi så muligvis få i begyndelsen af næste uge.
- Her ser vi en ny vejrtype, hvor der alle dage er chancer for regnbyger i det østjyske, lyder det fra Per Christiansen.
Temperaturerne falder her også en anelse, men vi får stadig over 20 varmegrader hver dag.