Endnu en Silkeborgspiller på landsholdet

Martin Ørnskov gør sin klubkammerat Rajko Lekic følgeskab på det danske A-landshold, der møder Østrig.

Det er gået hurtigt for Silkeborgs midtbaneslider Martin Ønskov. Sidste sæson løb han rundt i den danske 1. division o var et knap så kendt navn på danske fodboldlæber.

Men et stærkt efterår og gode præstationer på ligalandsholdet har nu banet vejen for en mulig debut på A-landholdet for 24-årige Ørnskov. Fredag udtog landstræner Morten Olsen i hvert fald Silkeborg-spilleren til den trup, der skal skærpe VM-formen i en træningskamp mod Østrig den 3. marts.

- Jamen, det er rigtig fedt. Det er dejligt at få chancen for at vise sig frem på det rigtige landshold. Nu var jeg jo med Ligalandsholdet tidligere. Det er rigtig fedt, siger midtbanespilleren til bold.dk.