Endnu en østjysk dyreven

To østjyder kæmper om at blive årets dyreven

To østjyske dyrevenner inden for hver sit område er nomineret til Årets Dyreven.

En af de nominerede er fjerkræavler Finn Jensen fra Ulstrup.

Han er nomineret i kategorien "Hverdagens helt", fordi han har arbejdet for at udbrede fjerkræavl i Danmark - særligt hos private.

I nomineringen står der blandt andet: "Finn Jensen en af de væsentligste kræfter bag det faktum, at det nu bliver tilladt at sælge æg fra mindre fjerkræhold på højst 30 høns - både til naboer og familie og som stalddørssalg".

- Jeg synes, det er er stort skulderklap. Det er rigtig dejligt! Det er måske anledning til, at der kommer endnu flere fokus på fjerkræavl, siger Finn Jensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Det er Dyrenes Beskyttelse, som står bag konkurrencen, hvor det er muligt at blive nomineret inden for tre kategorier.

Se: Nomineret til Årets Dyreven

Også direktør for Skandinavisk Dyrepark, Frank Vigh-Larsen, er nomineret i kategorien "Hverdagens helt".