Endnu en AGF-profil står frem: Forkert at fyre Glen

AGF-anføreren har kaldt fyringen af cheftræner Glen Riddersholm for en skandale. Martin Spelmann bakker op

Martin Spelmann (t.h.) kalder fyringen af Glen Riddersholm for 'en mavepuster'. Foto: Bo Amstrup - Scanpix

AGF-anfører Morten 'Duncans' Rasmussen er endnu mere klar i mælet. Han mener, at fyringen er 'en skandale'. Foto: Mads Claus Rasmussen - Scanpix

1 af 2

Morten 'Duncan' Rasmussen er meget klar i mælet: Fyringen af Glen Riddersholm som cheftræner i AGF er en skandale.

AGF's anfører står ikke alene på den front. En anden af klubbens profiler, midtbanespilleren Martin Spelmann, er heller ikke enig i, at Riddersholm skulle have sparket.

- I min verden er det en forkert beslutning at fyre ham. De dårlige resultater er ene og alene et ansvar, der ligger hos os.

- Om så de ansatte ti trænere, er det ikke dem, der har spillet kampene. Vi har ikke præsteret, og derfor gør det ondt, siger Martin Spelmann til BT.

Fredag vandt AGF 5-1 ude over Helsingør i Superligaen. Fyringen af Riddersholm blev meldt ud lørdag morgen.

Men så får man denne her, og den er svær at sluge. Jeg ved ikke, om der nogensinde er en god timing på sådan en fyring, men jeg er utroligt ked af, at han ikke er her mere.

Martin Spelmann, midtbanespiller

- Jeg lægger ikke skjul på, at jeg havde et rigtig, rigtig godt forhold til Glen Riddersholm.

- Vi havde en fantastisk tur hjem i bussen i aftes, og alt var godt efter vores store sejr, og det er altid rart, når man har lang tid til den næste kamp på grund af landsholdspausen.

- Men så får man denne her, og den er svær at sluge. Jeg ved ikke, om der nogensinde er en god timing på sådan en fyring, men jeg er utroligt ked af, at han ikke er her mere, siger Spelmann.

Har fået en mavepuster

AGF har hentet David Nielsen i Lyngby som erstatning for Riddersholm. Netop Riddersholm var en stor årsag til, at Spelmann kom til AGF sidste år.

02:29

VIDEO: AGF-direktør Jacob Nielsen mener ikke, at AGF er et galehus, selvom klubben endnu engang fyrer en træner. 

Luk video

- Jeg føler, at jeg har fået en mavepuster. Det har ikke noget med David Nielsen eller projektet som sådan at gøre, eller at jeg stopper med at tro på det. Men jeg kom til klubben efter mange grundige overvejelser, og valget faldt på AGF. En af grundene til det var mine mange samtaler med Glen Riddersholm, siger Spelmann.

Læs også 'Duncan' forstår ikke fyring af Glen: Mærkelig beslutning

- Nu havde vi lige fået opbygget et godt forhold gennem halvandet år, og så går vi fra den ene dag til anden til, at det hele er ændret.

- Jeg ved godt, at sådan er fodboldverdenen, men jeg er ikke enig i beslutningen, når det er vores spilleres skyld, at vi ikke har fået resultaterne.

- Det er sgu en lidt tung dag i dag, siger Spelmann.

04:12

VIDEO: Se her hvorfor sportschef i AGF, Peter 'PC' Christiansen, mener, at fyringen af Glen Riddersholm og ansættelsen af David Nielsen i stedet er det rigtige.

Luk video

Både han og Morten 'Duncan' Rasmussen fortæller om stor opbakning til Riddersholm i hele AGF-truppen.

Jeg ved godt, at medierne vil give os prædikatet galehus, men her sørgede vi for ro i forhold til en kamp, der gav tre livsvigtige point.

Jacob Nielsen, direktør

- Fyringen kommer som en kæmpe overraskelse for mig, og jeg forstår ikke beslutningen. Men det er selvfølgelig ikke mit job at gøre det. Jeg synes, at det arbejde, som Glen og Friis (cheftræner Glen Riddersholm og assistenttræner Lars Friis, red.) gør i dagligdagen, er det rigtige, siger Morten 'Duncan' Rasmussen til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Min fornemmelse er, at folk er i chok og er meget overraskede over det her. Glen havde spillernes opbakning, og jeg tror, at 95 pct. af truppen synes, det her er en mærkelig beslutning.

Fra ledelsens side lyder det, at for ustabile resultater gjorde fyringen uundgåelig. Men på trods af nu endnu en fyring i AGF, mener direktøren Jacob Nielsen ikke, at den aarhusianske klub igen skal betegnes som et galehus. 

Glen Riddersholm (t.v.) er fortid i AGF. Han erstattes af David Nielsen fra Lyngby. Billedet er fra en kamp mellem de to klubber tidligere i år. Foto: Axel Schütt - Scanpix

- Jeg synes, at der er stor forskel på en lækket historie på et toilet (en tidligere episode i AGF, red.), og så til det her, hvor ingen medier har opdaget vores dialog med David Nielsen. Jeg ved godt, at medierne vil give os prædikatet galehus, men her sørgede vi for ro i forhold til en kamp, der gav tre livsvigtige point, siger Jacob Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND.

David Nielsen overtager fra mandag trænersædet i AGF.