Endnu en AGF-profil skadet: Bliver et kapløb med tiden

Morten ’Duncan’ Rasmussen fik en fiberskade i baglåret under onsdagens træning

Foto: Henning Bagger - Scanpix

Skaderne fortsætter med at vælte ned over AGF,  som i øjeblikket har store problemer med blot at finde fire kampklare forsvarsspillere.

Nu er der så også udfordringer i den anden ende af banen, hvor aarhusianernes allerstørste profil, Morten ’Duncan’ Rasmussen, har fået en fiberskade i baglåret.

Skaden betyder med stor sandsynlighed, at han ikke er med i den første kamp i grundspillet.

’Duncan’ måtte udgik af onsdagens træning. I først omgang frygtede klubben, at der var tale om en alvorlig, der ville holde ham ude i flere uger.

- Det bliver et kapløb med tiden frem mod Viborg-kampen (søndag den 2. april, red.), men foråret er ikke i fare, siger cheftræner Glen Riddersholm til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Spilleren selv er optimistisk i forhold til skadens omfang.

Det bliver et kapløb med tiden frem mod Viborg-kampen.

Glen Riddersholm, AGF-træner

- Det er, hvad der sker under træning. Jeg fik et riv, men det er ikke slemt, lyder det kortfattet fra Morten ’Duncan’ Rasmussen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Udover den store AGFR-angriber døjer også Nicklas Bäckman, Chris Ikonomidis, Bjørn Sverrison, Alexander Juel Andersen og Dzhamaldin Khodzhaniiazov med skader.