Endelig hjemme
Sejlede fra Columbia i april
Tre kammerater med en gennemsnitsalder på over 69 år, har de sidste 10 uger været på den rejse, de har drømt om hele livet. Den 15. april sejlede de ud fra Columbia.
I dag sejlede de så ind i Grenaa Havn til gensyn med koner, børn og børnebørn.
- Det er dejligt at være hjemme igen. Det har været en lang tur, fortalte en af søfarerne, Elo Rhode fra Hallendrup på Djursland til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Ingen planer om ny tur
De tre kammerater har lagt omkring 5.000 sømil bag sig - til tider i meget høj sø. Og de har haft god tid til at lære hinanden endnu bedre at kende.
- Det længste stræk, vi havde på havet, var på 28 dage. Det var fra Bahamas til Azorerne, fortæller Elo Rhode.
De tre kammerater går nu i land for en tid. Der er ingen planer om at tage på så lang en sejltur i nær fremtid.
- Nej, jeg tror kun jeg skal sejle lidt mellem Anholt og Tunø her i sommer, siger Elo Rhode til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere i tv-indslaget øverst på siden.