Store events i festugen vil presse trafikken i midtbyen

Mere end en uges festligheder begynder i morgen i Aarhus, og du skal højst sandsynligt forberede dig forlængede rejsetider i og omkring midtbyen

I Teknik og Miljø i Aarhus Kommune forventer man, at festugens mange events lægger tilsammen et stort pres på byen, og det kan i perioder give forlængede rejsetider. Foto: Aarhus Festuge

Synes man, at trafikken i Aarhus til tider kan være tæt, så kan man være sikker på, at den kommende uges festligheder i byen ikke gør trafiksituationen nemmere.

Hvis man tager bilen, opfordrer vi til at lægge ekstra transporttid ind i planlægningen, så forsinkelser ikke kommer til at ødelægge oplevelsen.

Anne-Mette Secher, Trafik og Miljø, Aarhus Kommune

Aarhus Festuge begynder i morgen torsdag, og det betyder, at byen byder på langt flere begivenheder og at mange flere mennesker vil færdes i byen end normalt. 

Derfor gør bilister derfor klogt i at tage hjemmefra i god tid. I Teknik og Miljø i Aarhus Kommune forventer man, at de mange events lægger tilsammen et stort pres på byen, og det kan i perioder give forlængede rejsetider.

Læs også Vandfald og blomsterhaver: Aarhus Festuges program er klar

- Det bliver uden tvivl en af årets mest festlige weekender i Aarhus. Vi har givet tilladelse til ni større events, og dertil kommer en række mindre, som vil skabe liv i hele byen. Hvis man tager bilen, opfordrer vi til at lægge ekstra transporttid ind i planlægningen, så forsinkelser ikke kommer til at ødelægge oplevelsen, siger, sagsbehandler i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune Anne-Mette Secher.

Anne-Mette Secher opfordrer bilister til at søge mod de store p-huse og p-pladser. Her kan de to apps ”Århus p-huse” og ”Parkering Aarhus” være en hjælp med oplysninger om, hvor der er ledige pladser. 

Læs også Aarhus Festuge åbner med musik af Simon Kvamm

Som noget nyt opsætter Aarhus Kommune midlertidig cykelparkering tre steder i byen under årets Festuge. Cykelparkeringen bliver placeret på Dalgas Avenue, Euro-paplads og ved Toldboden.

Den midlertidige cykelparkering bliver stående til og med næste weekend, hvor Aarhus Festuge slutter.