Ferien er skiftet ud med nørderi: Fysik Camp er bare sagen

44 unge bruger en uge af sommerferien på penduler, spændingsfald og andre hjørner af fysikken

02:04

Man kan bruge sommerferien på mange forskellige måder. 

Man kan tage på festival, en tur sydpå i solen eller sidde foran skærmen og se Tour de France-feltet bestige bjerge.

Eller man kan - som 44 unge har gjort i denne uge - indtage fysiklokalerne på Aarhus Universitet.

Læs også Robot-drenge fra Silkeborg til stævne i USA

18-årige Knut Lindenhoff fra København medgiver, at en uge på Fysik Camp lyder lidt nørdet.

- Men at være nørdet viser jo bare, at du går op i dine ting og brænder for det, siger han.

Mark Lolschou, 18 år og fra Vejle, er helt enig:

- Jeg har fået en del kommentarer fra mine venner, der alle har sagt, at det er spild af tid. Men det synes jeg godt nok ikke, siger han. 

Rasmus Berg Hansen (i midten) underviser på Fysik Camp 2017. Han var selv med på camp for et par år siden, og det overbeviste ham om, at han ville satse på fysik.

Rasmus Berg Jensen var med på Fysik Camp for et par år siden.

Jeg fandt ud af, at den måde, man laver fysik på universitetet, passer rigtig godt til mig, og det, synes jeg, er supersjovt.

Rasmus Berg Hansen, fysik-studerende og underviser ved Fysik Camp 2017

Nu studerer han på universitetet og er frivillig underviser på dette års camp.

- Fysik er superfedt, og det var det, jeg fandt ud af på den camp, siger han og uddyber: 

- Jeg fandt ud af, at den måde, man laver fysik på universitetet, passer rigtig godt til mig, og det, synes jeg, er supersjovt.

I videoen øverst i artiklen kan du se mere om Fysik Campen.