En svær beslutning: U-days skal hjælpe unge med at vælge uddannelse

U-days startede torsdag og løber over tre dage. Arrangementet kan skabe klarhed hos unge i valget af uddannelse

01:42

Torsdag startede u-days, der er et tre dage langt forløb, hvor unge mennesker kan se nærmere på en række videregående uddannelser. Og u-days er til for at hjælpe de unge. Med over 150 forskellige uddannelser, kan det nemlig være svært at beslute, hvad man skal lave efter gymnasiet.

Læs også U-days skudt i gang: 19 østjyske skoler har gjort det obligatorisk

Nicolai Møldrup kommer fra Skæring nord for Aarhus. Han var i dag en af de mange deltagere ved u-days, og for ham er valget af uddannelse ikke nogen let beslutning.

- Det er meget svært. Jeg har været en lang proces igennem, hvor jeg har siddet og scrollet op og ned af ting, som jeg har følt var interessant. Og jeg har både været i den naturvidenskabelige verden og humaniora, siger Nicolai Møldrup til TV2 ØSTJYLLAND.

MEST BESØGTE UDDANNELSER 2017

Samfundsfaglige uddannelserJura, statskundskab, erhvervsøkonomi og psykologi

Sundhedsfaglige uddannelser: Sygeplejerske, fysioterapeut, medicin

Kommunikationsuddannelser: Journalist, kommunikation

Andre: Pædagog, lærer

Kilde: U-days.

Ifølge Majbritt Nielsen, der er projektleder hos u-days i Aarhus, er Nicolai Møldrup langt fra alene.

- De fleste komme med en vis grad af tvivl, og det er den, de skal arbejde med ved deres besøg hos u-days, siger Majbritt Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Og for hende er målet klart.

- Jeg håber, at u-days kan hjælpe de mange studerende med at blive afklarede i deres studievalg, siger hun.

Læs også Skakmesterskab på Hou Skole: Eleverne bliver bedre til matematik

Et skridt nærmere afklaring

Torsdagens uddannelsesshopping gjorde ikke Nicolai Møldrup helt afklaret, men tiden var alligevel ikke spildt. 

- Jeg kom kun for at kigge på en enkelt ting, men nu har jeg været rundt ved lidt forskellige. Det her gav et nøk hen mod, at jeg er mere sikker på, hvad jeg gerne vil, siger Nicolai Møldrup.

Ifølge projekleder Majbritt Nielsen er der generelt god feedback på u-days. 

- Der er nogle rigtig positive tilbagemeldinger. I vores seneste spørgeskema svarede hele 82 procent, at de var mere afklarede efter u-days. 

I år er det 14. gang u-days bliver afholdt i Aarhus, og knap 11.000 unge var til stede ved arrangementets første dag.

MINDST BESØGTE UDDANNELSER 2017

Sidste år havde Det Jyske Musikkonservatorium og Det Jyske Kunstakademi færrest besøgende.

De har til gengæld også færre pladser end institutioner som Aarhus Universitet og VIA University College.

Kilde: U-days.