- En sigtelse hver tredje time
Politiet har travlt med holde styr på hashhandel
Antallet af sigtelser for besiddelse og salg af euforiserende stoffer stiger i Østjylland.
Ifølge Østjyllands Politi drejer det sig primært om salg af hash.
En opgørelse af sigtelser i forbindelse med besiddelse eller salg af euforisende stoffer i Østjyllands Politikreds viser, at antallet af sigtelser er steget de seneste to år.
I 2011 blev 1521 personer sigtet, i 2012 var tallet 1552 og i 2013 er der indtil i dag sigtet 1668 personer for enten salg eller besiddelse af euforiserende stoffer.
- Her ved Østjyllands Politi foretager vi en sigtelse for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer hver tredje time. Otte om dagen indtil nu i år, siger politikommissær Mogens Brøndum til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Størstedelen af sigtelserne er mod personer i Aarhus og forstæderne til Aarhus.
Nedenfor kan du se en top fem-liste over de postnumre, hvor flest personer er blevet sigtet for besiddelse eller salg af hash:
8000 Aarhus C: 1.530
8900 Randers: 534
8220 Brabrand: 270
8210 Aarhus V: 223
8260 Viby J: 218
Se mere i indslaget øverst på siden.