En regn af danske musikere

Smukfest præsenterer endnu 10 kunstnere

Foto: Smukfest

Smukfest i Skanderborg er klar med flere både nye og 'gamle' navne til sommerens festival.

Fælles for alle de nye navne, som festivalens arrangører i dag præsenterer, er, at de er danske.

Se også: Smukfest bliver dansk musikfest

Der er tale om Julias Moon, Gnags, Lars H.U.G., Esben Kronborg, Electric Guitars, S!vas, Hedegaard og Brandon Beal, Asbjørn, Emil Stabil og Aarhus Symfoniorkester.

Det er 26. gang, at Aarhus Symfoniorkester skal optræde i Bøgeskoven.

Ligesom flere andre danske festivaler har Smukfest vanen tro valgt løbende at offentliggøre de optrædende kunstnere.

Indtil videre er antallet af navne på plakaten oppe på 32.

De 10 nye musikere og bands kommer i selskab med blandt andre Medina, Rasmus Seebach og udenlandske navne som Lenny Kravitz og Tiësto.