En pizzeriaejer fra Solbjerg udvist for påsat brand

En 34-årig tyrkisk mand er dømt for sidste år at sætte ild til konkurrentens pizzeria.

Tårerne fik frit løb, da Vestre Landsret i går stadfæstede byrettens udvisning. Den tyrkiske mand, som er far til en seksårig dreng, fik desuden forbud mod nogensinde at rejse ind i Danmark igen.

På tilhørerpladsernes forreste række sad den danske kvinde, som er mor til hans barn. Statsadvokatens anklager, Rune Seest, påpegede, at der også findes psykiatrisk behandling i Tyrkiet og lagde vægt på sagens økonomiske omfang, som runder 5,7 millioner kroner.

Ifølge JP Århus vil forsvareren nu bede procesbevillingsnævnet overveje, om sagen kan genåbnes ved Højesteret.