En million kroner til århusiansk rap-musik

Århusianske boligorganisationer sætter en million kroner af til et center, der skal styrke rapmusik og dans i det vestlige Århus.

Det skriver Nyhedsavisen fredag.

Centeret skal støtte talentfulde unge og være base for de allerede etablerede navne fra bydelen som for eksempel Marwan, L.O.C., USO og Johnson.

Nu skal der i følge Nyhedsavisen for alvor fokuseres på at pleje talenterne og skabe en lokal base for de etablerede navne, så fremtidens L.O.C.'er ikke er nødt til at flytte til København for at få karrieren til at glide.