- En mangeårig satsning

Vil trække sportsbegivenheder til byen

01:45

1 af 2

Armene er i øjeblikket hævet over hovederne blandt de ansatte ved Sport Aarhus Events.

Netop nu afholdes der EM i volleyball i NRGi Arena i Aarhus.

Ifølge eventchef Finn Lyck har han og resten af Sport Aarhus Events kæmpet længe for at få mesterskaberne til byen.

- Det er en mangeårig satsning på at få en af verdens største idrætsgrene med et europæisk mesterskab til at komme til Aarhus. Det har vi forsøgt på i flere omgange, og nu er det endelig lykkedes i et fælles værtskab mellem Danmark og Polen, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se: EM-volley i Aarhus

EM i volleyball er blot endnu en turnering i en snart lang række af sportsbegivenheder, som det er lykkedes at trække til Aarhus.

Tidligere på året er der således både blevet afholdt EM i standarddans og EM for 49'er-både på Aarhus Bugt.

- Det en klar investering fra byen. Det udmønter sig i en international synlighed og branding af byen, mener Finn Lyck.

Se mere i videoen øverst på siden.