En mand og en strand
Maler et nyt strand-maleri hver uge
Ken Zier fra Ebeltoft er er så glad fra strande, at han nærmest har revet et år ud af kalenderen for at beskæftige sig med sand, bølger og muslingeskaller.
Den østjyske maler har besluttet sig for at male et maleri om ugen fra det samme sted, nemlig Lyngsbæk Strand nær Ebeltoft.
Idéen har været undervejs i flere år og bliver fulgt op af en bogudgivelse ved projektets afslutning i efteråret 2013.
- Jeg startede projektet som en protest imod det stressede liv, fortæller Ken Zier i Go' Aften Østjylland på TV 2 | ØSTJYLLAND.
Dagene er forskellige
Umiddelbart skulle man måske mene, at det kan blive en smule ensformigt at opsøge den samme strand året rundt. Sådan oplever Ken Zier det dog ikke.
- Jeg er blevet overrasket over, hvor forskellige dagene er, og hvor hurtigt årstiderne skifter, fortæller han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se interviewet med Ken Zier i videoen øverst på siden eller i Go' Aften Østjylland onsdag kl. 18.10 og 21.25.