En helt særlig fødselar
Fødselsdagsønsket er til glæde for andre
I Randers kunne Else Mortensen i dag fejre sin 100 års fødselsdag. Men hendes fødselsdagsgaven var ikke til hende selv.
Hun har nemlig for 41. gang købt et hus til flygtninge i det afrikanske land Burundi for de penge, hun har ønsket sig til sin runde fødselsdag:
- Den glæde, som de udtrykker over at have fået det hus, det er det hele værd, siger Else Mortensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
I seks år har hun samarbejdet med hjælpeorganisationen ADRA:
- Jeg har selv været nede og se området for seks år siden og kan se, hvor meget det betyder for de familier, der har fået et hus, siger kommunikationskoordinator hos ADRA, Jacob Nue Sønderstrup.
Selvom 41 huse er mange, så stopper Else Mortensen ikke her:
- Jeg ved jo ikke, hvor længe jeg lever, men jeg håber, jeg lever et års tid endnu, så kan jeg nå at købe endnu et hus, siger hun.