En gigant er ankommet

Kom ombord i et af verdens største krydstogtskibe

02:20

1 af 2

Et af verdens største krydstogtskibe, Royal Princess, lagde søndag til kaj i Aarhus Havn.

Skibet har plads til 3.500 turister og 1.500 besætningsmedlemmer. Det er 330 meter langt og er dermed det største krydstogtskib, der nogensinde er anløbet Aarhus.

Skibet, der denne sommer sejler i Østersøen og Kattegat, kommer til Aarhus fem gange i løbet af sommeren.

For direktør i VisitAarhus Peer H. Kristensen var det første besøg i dag dog noget helt særligt. Han har kæmpet indædt for at få det gigantiske skib til byen.

- Det er jo en stor følelse. Det betyder rigtig meget for byen, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.

- Vi har kriller i maven. Vi er stolte over, at vi som en lille krydstogtby tiltrækker så stort et skib.

Royal Princess er så stort, at det er blevet fortøjet ved en kaj, hvor kun de største containerskibe ellers normalt lægger til land.

Se mere i tv-indslaget øverst på siden.