En fest for sanserne: Vi smager også med ørerne

Det er ikke kun smagssansen, der har betydning for, om vi kan lide maden eller ej - for eksempel spiller høresansen også en stor betydning, fortæller ekspert.

På Det grønne Museum ved Auning kunne man onsdag opleve otte kokke i aktion.

Onsdag blev Smagens Dag markeret rundt om i Østjylland - blandt andet i Madens Hus på det Grønne Museum ved Auning.

Her kunne de besøgende teste deres smagsevner, se otte forskellige kokke i aktion og så selvfølgelig smage en masse forskellige råvarer og retter.

Læs også Hvad kan vi gøre bedre, spørger politiet - nu svarer borgerne

Og festen for sanserne gjorde tilsyneladende et stort indtryk.

- Vi er meget imponeret over det, der sker her. Det er virkelig flot, siger Lis Bjerrekjær fra Randers.

Lis Bjerrekjær og Mette Bjerrekjær var med til Smagens Dag på dt Grønne Museum, hvor de - udover at smage maden - synes det var interessant at se de forskellige kokke i aktion.

Til arrangementet var der blandt andet kanin på menuen, og så havde kokkene fri leg til at eksperimentere med maden - og gæsterne kunne fra første parket følge deres arbejde.

- Jeg synes, det er spændende at smage så mange forskellige ting, som er noget, man aldrig ville få blandet derhjemme. Det er lækkert at kaste sig ud i at prøve at smage med alle sanserne. Vi var også nede at få lavet en smagstest, som viste, at jeg ikke var særlig god til at smage, men jeg synes, det smager godt alligevel, siger Mette Bjerrekjær fra Randers.

01:17

VIDEO: Rune Sørensen, der er kok på restaurant Hærværk i Aarhus, var en af de kokke, der onsdag eksperimenterede foran gæsterne.

Luk video

Hørelsen er vigtig for smagsoplevelsen

Og vi bruger faktisk flere af vores sanser, når vi smager. 

Det fortæller Alexander Fjældstad fra Flavour Institute på Aarhus Universitet.

Læs også Skærmbesøg i hjemmeplejen: Pleje og omsorg uden hænder

- Smag er meget mere end bare smagssans. Smagsoplevelsen er faktisk alle sanser, der går sammen i en højere enhed, siger Alexander Fjældstad, der er læge med ph.d. i lugtesans.

- En sans, man ikke så tit tænker på, når man snakker smag, er hørelsen. Men den kan vække appetitten som få andre sanser.

01:23

VIDEO: Hør Alexander Fjældstad fortælle mere om vores sanser i forhold til smag.

Luk video

Alexander Fjældstad tager en pose chips frem for at illustrere.

- Du kan høre posen knitre, og så begynder munden bare at løbe i vand. Når man tager en chips ind i munden og får en knasende oplevelse, er det hørelsen, der gør, at man ikke kan stoppe. Hørelsen går ind og siger, at den her chips er ok. Hvis den ikke knaser, stopper man lynhurtigt med at spise fordi, at det så ikke lever op til forventningerne, siger han.

Læs også Johns idé krævede rumsatellit og vejrstation – og dét krævede en hjælpende hånd

Alexander Fjældstad forklarer også, at lugtesansen er utrolig vigtig i forhold til smagssans. Til at illustrere det, viser han en parmesanost frem.

- En parmesan indeholder smørsyre, men det gør bræk også. Så hvis man sidder med lukkede øjne og får osten op under næsen, men får at vide, at det er opkast, man lugter til, så kan osten være rigtig svær at spise bagefter, siger han.

02:06

VIDEO: I anledningen af Smagens Dag, lavede kokkeelever i Horsens forskellige egnsretter til 400 skolebørn. 

Luk video