- En fantastisk nyhed
Hos Terma i Lystrup er man selvsagt godt tilfreds med, at landingsfartøjet Philae er vågnet
Efter at have været stand-by i omkring syv måneder er landingsfartøjet Philae, som Terma har andel i, vågnet på en komet 250 millioner kilometer ude i rummet.
Philae var landet i halvskygge, og derfor fik solpanelerne ikke den tiltænkte strøm, men det får de nu og i de næste måneder.
Se: Rumfartøjet Philae er vågnet igen
- Det var en fantastisk nyhed at få, lyder reaktionen fra Hans Jensen, der er senioringeniør hos Terma.
Han forudser, at der er masser af god information at hente i de næste måneder fra projektet, som har kostet 7,5 milliarder danske kroner.
- I samme øjeblik jeg hørte det, blev det klart for mig, at nu kommer der måske tre-fire meget spændende måneder, siger Hans Jensen, der er senioringeniør hos Terma.
Du kan se hele indslaget i videoen øverst i artiklen.