En fængslet efter slagsmål
En person er blevet varetægtsfængslet, efter at der i aftes blev stukket med kniv under et masseslagsmål i Gellerup.
Der blev talt nedladende om nogle af familiens kvinder - og så havde der været et slagsmål tidligere på dagen. Sådan lyder politiets forklaring på et masseslagsmål onsdag aften mellem 40-50 personer i Gellerup ved Århus.
Her blev en 28-årig mand stukket i ryggen med en kniv, der punkterede lungen. En anden blev snittet i halsen med et barberblad.
Torsdag blev en 31-årig mand varetægtsfængslet for grov vold indtil den 29. maj for at have stukket med kniv under opgøret. En 44-årige mand blev også anholdt og sigtet for grov vold, men løsladt igen af politiet.
Tilsyneladende bunder balladen i noget mindre pænt, der var sagt om nogle af de involveredes ekshustruer, mener politiet. Det udviklede sig til en veritabel kamparena på Gudrunsvej i Gellerup. /ritzau/
LÆS OGSÅ:Snittet" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=14119">Snittet i halsen med barberblad (4/5-2006)Masseslagsmål" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=14115">Masseslagsmål i Gellerup (3/5-2006)