En dræbt i ulykke på Djursland
Også tre tilskadekomne i sammenstød mellem to personbiler i Ørum Djurs i eftermiddag.
En mand blev dræbt og tre personer kvæstet, da to personbiler i dag kl. 13.25 stødte sammen umiddelbart vest Ørum ved Grenaa i retning mod Randers.
Desuden blev en hund så skadet, at den efterfølgende måtte aflives, oplyser vagthavende hos Grenaa Politi.
Den dræbte er en 26-årig mand fra Midtdjurs Kommune. Han var fører af den ene af bilerne, en VW Golf, som ifølge vidner kørte mod vest i høj fart, trods sne på vejen.
Umiddelbart efter Ørum stødte Golf'en frontalt sammen med en Peugeot 206, formentlig på grund af det glatte føre. Udover chaufføren var der ingen passager i Peugeot'en, men i en trailer var der tre hunde.
To unge mænd, der var passagerer i Golf'en, og føreren af Peugeot'en blev bragt til Århus Sygehus med kvæstelser.
Se mere i nyhedsudsendelsen kl. 19.30.
Læs også Mest" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=12925">Mest sne omkring Randers.