En anderledes kærestetur
Nordisk Extrem Maraton er i fuld gang
I dag lød startskuddet til Nordisk Extrem Maraton i Silkeborg.
- Vi glæder os helt vildt, siger Signe Søes til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Signes Søes skal sammen med sin kæreste dyste i todagsløbet. Her skal de sammen løbe gennem Silkeborgs storslåede natur og hårde terræn - og bestige ganske særlige forhindringer som hjuldamperen Hjejlen.
Løbet foregår med fuld oppakning, da deltagerne skal overnatte i telt undervejs.
- Jeg tror faktisk, der er mange, der gør det som par - altså, hvor begge træner i hverdagen, og så er dette løb et fælles mål, siger Rasmus Oscar.
- Som sådan en kæreste tur, supplerer Signe Søes.
- I stedet for at tage på hotel og spise god mad, så tager vi ud og sover i et lille tyndt telt og en tynd sovepose og spiser noget frysetørret mad.
Se mere i indslaget øverst i artiklen.