Emmelie i tivoli
Gav koncert i Tivoli Friheden
30. maj 2013, kl. 22:08
Mere end 30 dage gammel
Hele Danmarks nye Grand Prix-darling, Emmelie de Forest, vendte torsdag aften for første gang siden Grand Prix-sejren hjem til Østjylland.
Begejstrede fans var mødt op i Tivoli Friheden i Aarhus for at få et glimt af den østjyske stjerne.
TV 2 | ØSTJYLLAND talte med den østjyske sangerinde kort før koncerten.
- Det er dejligt at være tilbage i Jylland og i Aarhus igen. Det er rigtigt dejligt at folk bakker én op, og også at Danmark troede på os fra starten, sagde Emmelie de Forest umiddelbart før, hun indtog scenen.
Se et tv-indslag fra Grand Prix-vinderens besøg i Tivoli Friheden øverst i artiklen.