Elton John til Århus

Verdensstjernen Elton John giver koncert på Århus Stadion til sommer.

Århus er tilsyneladende klar til at give Horsens kamp til stregen, når det handler om at trække store udenlandske musik- navne til Jylland.

På et pressemøde i eftermiddag blev det afsløret, at den britiske verdensstjerne Elton John giver koncert lørdag den 9. juli næste år. Koncerten finder sted på Århus Stadion, og under den udendørs optræden har Elton John i modsætning til tidligere besøg i Danmark også sit band med.

Ifølge arrangørerne af koncerten kan Århus i fremtiden vente sig flere navne af samme kaliber.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om koncerten i dagens udsendelser.