Elsker at rejse alene
Ung politiker udfordrer sig selv på rejser
I aftenens udgave af Go' Aften Østjylland bliver der sat fokus på tre byrådskandidater fra Skanderborg Kommune.
19-årige Maria B. Bove stiller op for Radikale Venstre til kommunalvalget i Skanderborg Kommune.
Hun er student fra Skanderborg Gymnasium og er formand for Radikal Ungdom i Skanderborg og Horsens. Nu vil hun gerne endnu mere, og det skal ske ved at få politisk erfaring i byrådet:
- Jeg vil rigtig gerne ud og gøre en forskel. Det kan man også i et ungdomsparti, men det med at få mulighed for faktisk at arbejde med politik på daglig basis - det er noget, jeg rigtig gerne vil, fortæller Maria B. Bove.
I 2011 hjalp hun den radikale folketingskandidat Jeppe Mikkelsen med at blive valgt ind i Folketinget. Det gav hende lyst til politik:
- Jeg kan rigtig godt lide at stå på en talerstol og fortælle om mine budskaber til folk, der sidder og lytter. Det er spændende, udfordrende og grænseoverskridende.
Bor med fremmede mennesker
Maria B. Bove bruger meget tid sammen med sine venner, men kan også godt lide at være helt for sig selv.
Flere gange har hun rejst rundt i verden og boet på vandrehjem, hvor hun har delt værelse med folk fra alverdens lande.
- Du presser dig selv på en helt anden måde og oplever nogle situationer, du overhovedet ikke ville gøre, hvis du rejste sammen med nogen, fortæller Maria B. Bove.
Her er Maria B. Boves vigtigste mærkesag:
- Jeg vil gerne være med til at gøre Skanderborg til en studieby, og en by, hvor der i højere grad er fokus på ungdommen. Lige nu sidder der ikke en eneste ung repræsentant i byrådet.
Se mere til Maria B. Bove fra Radikale Venstre i videoen øverst i artiklen.
Go' Aften Østjylland med politikere fra Skanderborg Kommune bliver sendt i aften klokken 18.15 og 21.30 på TV 2 | ØSTJYLLANDs egen kanal.
Valgtema i Go' Aften Østjylland
I aftenens udsendelse kan man møde tre byrådskandidater fra
Silkeborg Kommune.
Hver politiker har medbragt et par billeder, som fortæller noget om, hvem de er som person, og hvad de står for.
Go' Aften Østjyllands valg-udgave kan ses mandag til torsdag kl. 18.15 og 21.30.
Valg-udsendelser i Go' Aften Østjylland
Marianne Gade (A), Rikke Albæk Jørgensen (V), Torben Bach Sørensen (L)
Tirsdag d. 5. november – Silkeborg
Casper Mouritzen (A), Kim Bech Hansen (F), Mia Schmidt (C)
Onsdag d. 6. november – Syddjurs
Anette Q. Busk (A), Marianne Kirkegaard (V), Mads Færgemann, (I)
Torsdag d. 7. november – Skanderborg
Maria B. Bove (B) – Frands Fischer (A) – Sonny Nøbbe (O)
Mandag d. 11. november – Randers
Christian Brøns (V) – Inge-Lise Christensen (Å) – Tanja Lauenborg (A)
Tirsdag d. 12. november – Odder
Theis Rubinke Sørensen (F) – Lone Jakobi (A) – Lisbeth Bonde (V)
Onsdag d. 13. november – Favrskov
Malene Kragh Sand (A) – Laila J. Jespersen (F) – Thomas Storm (V)
Torsdag d. 14. november – Samsø
Michael Nui Kristensen (A) – Stefan Wolffbrandt (F) – Irene Danneskiold Lassen (V)