Elitesport på skoleskemaet: - Vi ser gerne silkeborgensere til OL

I Silkeborg satser man på talentfulde folkeskoleelever i det særlige Talent Team på to af byens skoler. Silkeborg er en af regionen

01:53

De boglige fag på ligner dem, man finder i en normal folkeskole. Men sportstasken på gulvet spiller en mere fremtrædende rolle hos nogle elever på Sølystskolen og Langsøskolen i Silkeborg.

I blandt andet Silkeborg har børn og unge med særligt talent for sport, de sidste fire år kunnet gå i skole og dyrke idræt på eliteniveau på een gang. Og nu styrker kommunen indsatsen. Målet er, at man med tiden kan sende flere atleter fra Silkeborg ud i verden.

For på disse skoler kan talentfulde elever komme på et særligt talenthold, og dyrke deres sport i skoletiden. I løbet af en uge kan eleverne kombinere den almindelige folkeskole med to gange to timers træning om ugen i skoletiden. 

Læs også Bruuns Bro er reddet: Minister sikrer et af Aarhus' vartegn

- Her får du jo lov til at dyrke din sport, du får lov til at gå i dybden med din sport, og du kan lave din sport i længere tid, end hvis det bare var en normal skole, siger Mille Kromann Knudsen, der er gymnast på Talent Team i Silkeborg.

Silkeborg kommune har indgået en ny aftale med Team Danmark, som styrker indsatsen med yderligere 200.000 kroner. 900.000 til 1,1 millioner kroner.

- Der ligger et OL i Tokyo inden for en fireårig periode, hvor vi gerne ser nogle Silkeborgensere måske ikke på podierne, men i hvert fald deltagende. De er jo meget unge, dem vi har med at gøre nu, siger Jeppe Fruensgaard, der er leder af eliteSilkeborg.

Flere elitekommuner i regionen

I flere kommuner her i regionen satses der på, at unge både kan passe uddannelse og elitesport. Det sker for eksempel gennem det, man kalder elitekommunerne. Et samarbejde, hvor kommunerne støtter atleterne og institutionerne økonomisk.

I Randers, Aarhus, Silkeborg og Horsens er der gennem samarbejde med Team Danmark fokus på at udvikle og understøtte lokale talentmiljøer. Elitekommunerne arbejder tæt sammen med idrætsskoler, de lokale ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser.

00:39

Niels Trankjær Kristensen har været glad for at læse HF ved siden af sin fodboldkarriere, og gav ham noget at falde tilbage på, da hans karriere sluttede før tid.

Luk video

Det giver tilsyneladende mening at spille på flere heste og have noget falde tilbage på.

En af dem, der fik hjælp til både at dyrke sin sport og tage en HF uddannelse, er tidligere professionelle fodboldspiller Niels Trankjær Kristensen fra Aarhus, der tidligere har spillet for AGF.

Han var udnævnt som stort fodboldtalent. Men karrieren braste sammen på grund af skader.  

- Det betød utrolig meget for mig. Det var af afgørende betydning at jeg både kunne gøre min ungdomsuddannelse færdig og starte på en videregående uddannelse. Man får nogle andre input i hverdagen som ung sportsudøver, siger Niels Trankjær Kristensen, der tog en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, og nu har en café i Aarhus. 

- Der er en del om identitet, at du ikke kun er fodboldspiller, at du også er noget andet. Især hvis din karriere slutter før, du forventer det, at du har en anden identitet, siger Niels Trankjær Kristensen. 

I videoen over artiklen kan du se, folkeskoleeleverne på Silkeborgs talenthold.