Øjenvidner til knivstikkeri: - Det var forfærdeligt

Tidligere i dag blev en 17-årig dreng stukket ned ved Aarhus Handelsgymnasium. Tre elever overværede overfaldet og råbte efter gerningsmændene.

01:25

VIDEO: Cathrine Falkenberg, Astrid Juul Jørgensen og Rebecca Due Langvad, der alle er elever på gymnasiet, sad i rygeområdet og lavede lektier, da drengen blev overfaldet.

En 17-årig dreng er mandag eftermiddag blevet stukket ned i rygeområdet foran hovedindgangen til Aarhus Handelsgymnasium i Risskov.

Cathrine Falkenberg, Astrid Juul Jørgensen og Rebecca Due Langvad, der alle er elever på gymnasiet, sad i rygeområdet og lavede lektier, da drengen blev overfaldet.

Læs også 17-årig stukket ned på gymnasium

- De fleste løb væk, og vi var sådan lidt i chok. Men vi tre går så hen og råber til overfaldsmændene, at de skal lade være og gå deres vej, hvilket de så også gør til sidst, siger Astrid Juul Jørgensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Og Rebecca Due Langvad fortsætter:

- Ham, der blev stukket, løber så, og man kan se, at han har meget ondt. Til sidst kigger vi derover og vi kan se, at en af overfaldsmændene står med en kniv i hånden, og de skynder sig så at løbe væk, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Ham der blev stukket, løber så, og man kan se, at han har meget ondt. Til sidst kigger vi derover og vi kan se, at en af dem står med en kniv i hånden, og de skynder sig så at løbe væk

Rebecca Due Langvad, elev på Aarhus Handelsgymnasium

I en pressemeddelelse skriver Østjyllands Politi, at det ifølge vidner var en gruppe unge mænd iklædt hættetrøjer, som begik overfaldet, der fandt sted omkring skolens parkeringsplads. Den 17-årige, der er elev på skolen, har fået flere knivstik forskellige steder på kroppen men er uden for livsfare.

En 17-årig dreng blev tidligere i dag stukket ned foran Aarhus Handelsgymnasium. Foto: Per Oxenholt

Fire mænd anholdt

Omkring klokken 14.00 anholdt Østjyllands Politi fire mænd, som sad i en bybus på Viby Ringvej i Aarhus i Viby. Mændene, der er i alderen 18-19 år, er foreløbigt sigtet for grov vold.

Ifølge politiet peger den foreløbige efterforskning på, at det formentligt er en intern strid, der ligger til grund for overfaldet, og at episoden ikke er banderelateret på nogen måde.

Østjyllands Politi er nu ved at efterforske sagen nærmere – også om der eventuelt er flere gerningsmænd til overfaldet.

Østjyllands Politi

- Østjyllands Politi er nu ved at efterforske sagen nærmere – også om der eventuelt er flere gerningsmænd til overfaldet. Det vil senere blive vurderet, hvor vidt de fire mænd skal fremstilles i grundlovsforhør i løbet af tirsdag, skriver politiet i deres pressemeddelelse.

Af hensyn til den videre efterforskning ønsker Østjyllands Politi ikke at oplyse yderligere om sagen på nuværende tidspunkt. 

Skolen tilbyder psykologhjælp

De tre gymnasieelever er alle dybt berørte af overfaldet:

- Jeg er meget chokeret over situationen. Jeg synes, det var forfærdeligt. Det er ikke noget, man tænker, når man står op mandag morgen, at man skal opleve sådan noget. Så det var rystende, siger Cathrine Falkenberg til TV2 ØSTJYLLAND.

Jeg er meget chokeret over situationen. Jeg synes, det var forfærdeligt. Det er ikke noget, man tænker, når man står op mandag morgen, at man skal opleve sådan noget. Så det var rystende

Cathrine Falkenberg, elev på Aarhus Handelsgymnasium

På Aarhus Handelsgymnasiums Facebook-side lader rektor Michael Jensen og vicerektor Morten Adler eleverne vide, at skolen står klar til at hjælpe dem, der måtte have brug for det:

- De elever, som overværede overfaldet, er i dag, mandag, tilbudt psykologhjælp, og tirsdag kommer en psykolog fra Falck Healthcare til Vejlby Centervej og foretager en gruppedebriefing. Elever, som derefter har brug for personlig samtale, vil efterfølgende få dette tilbudt, står der i Facebook-opslaget.

Selvom overfaldet har rystet de tre piger, er de ikke bange for at vende tilbage til skolen i morgen:

Det vi oplevede var, at det var meget målrettet på den her ene person, der blev stukket ned. Og det er også derfor vi har det fint med at komme i skole i morgen. Lige nu er det bare lidt rystende, siger Cathrine Falkenberg til TV2 ØSTJYLLAND.

På baggrund af den information vi har fået fra politiet, har vi meddelt eleverne, at de ikke skal være bekymrede. Der er ingen grund til at frygte for at gå i skole.

Hans Henning Nielsen, uddannelsesdirektør, Aarhus Handelsgymnasium

Uddannelsesdirektør på Aarhus Handelsgymnasium Hans Henning Nielsen understreger, at der bestemt heller ingen grund er til at frygte for at komme i skole:

-  På baggrund af den information, vi har fået fra politiet, har vi meddelt eleverne, at de ikke skal være bekymrede. Der er ingen grund til at frygte for at gå i skole. Det her var en sag, der skulle afgøres mellem nogle enkeltindivider, som sådan set ikke har noget med skolen at gøre, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

00:50

VIDEO: Uddannelsesdirektør på Aarhus Handelsgymnasium, Hans Henning Nielsen, er rystet over knivstikkeriet på gymnasiet, men understreger, at der bestemt ingen grund er til at frygte for at komme i skole. 

Luk video