Lærer ramt af kræft: Nu tager eleverne kampen op mod sygdommen

Eleverne kan ikke redde deres lærer, men de håber, at de kan hjælpe andre

01:07

Asta La Cour Clausen (tv) og Emilie Meyer Axelsen (th) er sammen med resten af deres klasse fra Viby Gymnasium og HF har lavet en indsamling, da deres tidligere lærer har fået kræft.

De har travlt i 3.a på Viby Gymnasium og HF.

I øjeblikket er de ved at forberede en fredagsbar for resten af skolen. Baggrunden for forberedelserne er langtfra festlig.

- Vi har besluttet os for at gå ind i kampen mod kræft, hvor vi støtter formålet ved at lave en fredagscafé og en indsamling, siger Emilie Meyer Axelsen, der går i 3.a til TV2 ØSTJYLLAND.

Deres lærer har kræft og er i øjeblikket indlagt på et hospice.

Læs også Blod i afføringen fik 43-årig til at reagere - og det reddede hendes liv

- Før sommerferien fik vi at vide, at det gik godt. Men efter sommerferien fik vi at vide, at det er gået ned ad bakken, siger Emilie Meyer Axelsen.

Deres lærer har klassen haft i både 1. og 2. g.

- Vi havde ham i nogle fag, der ikke lige ligger til højrebenet for os som klasse. Han trak os igennem det. Han blev ligesom en far nummer to, fordi han tog os under sine vinger. Vi var rigtig glade for at have ham, siger Emilie Meyer Axelsen.

03:30

VIDEO: 3.A har lavet en hyldestvideo til deres tidligere lærer.

Luk video

- Den måde, han er lærer på, er meget personlig. Han talte også med os om, hvordan vi havde det. Han er en anderledes lærer på mange punkter, siger Michelle Møldrup Holst, der også går i 3.a.

Læs også Mistede far til kræft: Nu laver de Fuck Cancer-armbånd

Vi kan gøre en forskel for andre

Overskuddet fra fredagens bararrangement går til Knæk Cancer. Hertil kommer et beløb, som eleverne har samlet ind i dagene op til.

- Hvis vi kunne gøre noget for at redde ham, ville vi give vores højre arm. Det kan vi ikke, men vi kan være med til at gøre en forskel for andre, siger Emilie Meyer Axelsen.

Læs også Chanel og Isabella har samlet 10.000 kr. til kamp mod kræft

Hvis vi kunne gøre noget for at redde ham, ville vi give vores højre arm.

Emilie Meyer Axelsen, 3.g, Viby Gymnasium og HF

Til at begynde med var målet for indsamlingen 1.000 kroner. Men det mål blev hurtigt nået, da lærerne på gav et større bidrag til dem - nu er der samlet over 4.000 kroner ind og målet er nu 10.000 kroner.

- De fleste af os har haft kræft inde på livet på den ene eller den anden måde. Det her var bare dråben. Man er helt magtesløs, siger Emilie Meyer Axelsen.

Knæk Cancer

Knæk Cancer er et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og TV 2. Det store indsamlingsshow finder sted lørdag den 27. oktober 2018 og sendes live på TV 2 kl. 19.45.