Elever planter 4.400 træer

I en tid hvor alle taler om CO2 og ansvar for miljøet, gør 30 elever på en produktionsskole på Djursland noget ved det.

Eleverne er i færd med at plante 4.400 træer på én hektar ved byen Virring.

Skolen er med i det landsdækkende projekt Genplant Planeten. Projektet begyndte i efteråret 2009 med 100.000 træer, 300 skoler og 35.000 skoleelever.

Dette forår har projektet indsamlet 75.000 træer, som skal i jorden.

Formålet med Genplant Planeten er at vise børn, at de selv kan gøre noget aktivt for at komme klimaforandringerne i møde - og samtidig sætte fokus på, at træplantning, bæredygtigt skovbrug og brug af træ er en del af løsningen på klimaproblemet.

Se mere i tirsdagens nyhedsudsendelser på TV 2 | ØSTJYLLAND.