Elever i lære undervises under niveau: - Det er meningsløst
Elever med en gymnasieuddannelse skal undervises i stof, mange af dem kender i forvejen, før de kan få lov til at komme i lære hos eksempelvis XL-BYG
Christian Glerup Mikkelsen havde nær tabt kæben, da han fik at vide, at han skulle syv uger tilbage på skolebænken, før han kunne blive elev i XL-BYG.
- Jeg troede sådan set, at det var, fordi de misforstod, hvad min uddannelse gik ud på, siger Christian Glerup Mikkelsen, der er økonomielev i XL-BYG i Brabrand.
Læs også
Han havde både en gymnasieuddannelse og en kort videregående uddannelse som såkaldt finansial controller med sig i bagagen, og derfor var han af den klare overbevisning, at han kunne komme direkte i lære som økonomielev.
Men der tog han grueligt fejl. Han skulle først igennem et introforløb på skole, men ikke for at lære noget, han ikke allerede vidste.
- Jeg vil ikke sige, at jeg fik ny viden, jeg kunne bruge i min elevstilling, siger han.
Meningsløst og spild af tid
Det er alle elever med gymnasieuddannelse af den ene eller den anden art, der bliver sendt tilbage i skole, før de kan komme i lære i virksomheder som XL-BYG. Forløbet tager fem uger for elever med en handelsskoleeksamen, mens det er ti uger langt for de øvrige.
Og det bliver ikke just taget godt imod af eleverne. Hos XL-BYG får man jævnligt negative tilbagemeldinger om introforløbet.
- De bruger ord, som at det er meningsløst og spild af tid. Som det er i dag, så lærer de ikke noget, de ikke kunne i forvejen, siger Mette Jull Brund, der er HR- og uddannelseskonsulent i XL-BYG.
Hun mener desuden, at introforløbet er spild af statens penge, da eleverne modtager fuld SU i de fem til ti uger.
Læs også
Introforløbet er skruet sammen af Uddannelsesnævnet, og reglerne gælder ikke kun for byggebranchen.
Dansk Erhverv får tilbagemeldinger fra elever på tværs af brancher om, at introforløbet står unødvendigt i vejen for, at det kan komme i gang med arbejdet.
Kan skræmme elever væk
Med sin uddannelse som finansial controller, der er en bred økonomisk uddannelse, kunne Christian Glerup Mikkelsen i princippet være gået lige fra skolen og ud i et almindeligt job.
- Jeg overvejede, om jeg skulle finde noget andet, hvor jeg kunne komme direkte ud, men jeg var blevet meget fanget af at skulle ud som økonomielev, siger han.
Han frygter dog, at introforløbet på op til ti uger, kan skræmme andre unge væk.
- Jeg tror, det gør, at der bliver færre elever indenfor visse brancher, fordi folk simpelthen springer fra og vælger noget andet, siger Christian Glerup Mikkelsen.
Læs også
Det er også uddannelseskonsulentens opfattelse.
- De har jo lyst til at komme ud i praksis. Det er derfor, de vælger at gå i lære. De har haft mange skolebøger, og de vælger en anden retning, de sadler om, siger Mette Jull Brund.
Hun ser meget gerne, at man kaster et kritisk blik på reglerne på området.
- Lad os sammen med skoler og elever få ryddet op i, hvordan det her skal gøres. Lad os nu tage hensyn til elevernes faglige niveau og sikre, at vi som virksomheder og uddannelsesinstitutioner får dem hurtigst muligt i gang, siger hun.
Det er Uddanelsesnævnet, der blandt andet består af Dansk Industri, Dansk Erhverv, Kommunernes Landsforening og HK, der står bag introforløbet. Hør hvad Kate Ziegler, der er ansvarlig for handelsuddannelserne i Uddannelsesnævnet har at sige til kritikken i videoen nedenfor.
Øverst i artiklen kan du se et tv-indslag om introforløbet og Christian Glerup Mikkelsen, der føler, at det er helt meningsløst at skulle igennem det for at få en elevplads.