Elever blokerer gymnasier
Gymnasieelever i Hadsten og Paderup blokerer for undervisningen i protest med regeringen.
14. nov 2006, kl. 10:59
Mere end 30 dage gammel
Vrede gymnasieelever blokerer i dag undervisningen på to gymnasier i Østjylland.
På Hadsten Amtsgymnasium besluttede et stort flertal af eleverne tidligere på dagen at fortsætte blokaden. Dermed bakker de op om den landsdækkende aktion i protest mod det, elever og lærere opfatter som regeringens besparelser på undervisningen.
Også elever på Paderup Amtsgymnasium ved Randers blokerer i dag adgangen for gymnasiets lærere.
På Marselisborg Gymnasium i Århus holdt eleverne i formiddag fagligt møde. Her blev der blandt andet skrevet under på et brev, som også skal sendes til Folketingets ordførere på uddannelsesområdet.