Elev opdagede brand på efterskole

Elever og lærere reagerede hurtigt, da det brændte i et opholdsrum på Vestbirk Musik- og Sportsefterskole

Foto: Google Maps

En elev på Vestbirk Musik- og Sportsefterskole nordvest for Horsens fik sig lidt af en overraskelse, da han lørdag aften var ude for at hente en glas vand.

Han opdagede nemlig, at det brændte i et af skolens opholdsrum.

- Han tilkaldte hurtigt en lærer, og alle elever blev samlet i skolens hal, så der var styr på, hvor alle var, siger indsatsleder Ole Vessel fra Horsens Brand og Redning til tv2oj.dk.

Cirka halvdelen af skolens 150 elever på skolen her i weekenden.

Da brandvæsnet ankom til efterskolen var ilden næsten gået ud, men der var stadig en del røg tilbage.

- Branden skyldes formentlig nogle pantflasker, der stod op ad et køleskab, som havde været slukket og så er blevet tændt igen. Så har køleskabets kompresser udviklet en del varme, der har antændt posen med flasker, forklarer indsatslederen.

Der var ingen, der kom noget til branden. Men der er en del sod- og røgskade på gangene omkring rummet.

- Alle reagerede lige som de skulle. Måske skyldes det, at de havde brandøvelse så sent som i sidste uge, siger indsatsleder Ole Vessel.