Elev måske bag tåregasbombe
Politiet efterforsker gasalarm
Efter at Langkær Gymnasium tidligere i dag blev evakueret på grund af en gasalarm er politiet nu gået i gang med efterforskningen for at finde ud af hvem der står bag tåregasbomben.
Mistænker i en af gymnasiets egne elever for at stå bag tåregasbomben?
- Det er en af de teorier vi arbejder ud fra, siger Mogens Brøndum politikommissær ved Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Beredskabsstyrelsen er også tilstede ved gymnasiet og er netop ved at undersøge en elevs tøj, for at kunne fastslog hvilken type gas der er tale om.
Mogens Brøndum oplyser at flere elever har kastet op og modtaget behandling ved gymnasiet og at disse elever indenfor kort tid samlet vil blive kørt til skadestuen ved Aarhus Universitetshospital på Nørrebrogade.